Udskriv

Hvad er MP, IR, Timelaps osv.?

At købe vildt- eller overvågningskamere i dag, virker på mange som en uoverskuelig opgave, da man bliver bombarderet med tekniske udtryk som MP, IR, Timelaps osv.
Alle disse tekniske ord eller forkortelser, bør man som minimum have et overfladisk kendskab til, for at kunne få noget ud af en sammenligning mellem de forskellige vildt- eller overvågningskameraer som i dag findes på markedet.
Umiddelbart kan man ikke altid udfra en flot annonce med en masse tekniske ord eller forkortelser, gennemskue om netop det vildt- og overvågningskamera man kigger på, opfylder de krav man stiller til det. Når man på internetsider, jagtblade eller andre steder læser om vildt- og overvågningskameraer, optræder der i forbindelse med beskrivelsen af vildt- og overvågningskameraet flere tekniske ord, som i stedet for at være givtige oplysninger om produktet, mange gange kun gør læseren mere frustreret.

Nedenfor har Jagtoasen.com lavet en oversigt over de mest almindelige tekniske udtryk, og deres betydning:

Hvordan dannes et digitalt billede
Inden man læser om de tekniske udtryk som benyttes i dataoplysningerne vedr. et vildt- og overvågningskamera, vil jeg kort forsøge at beskrive hvordan et billede dannes.
Et digitalt billede er et billede som er lagret elektronisk, og et analogt billede er lagret på film. I dag fremstilles kun vildt- og overvågningskameraer som lagrer billeder elektronisk. "Digitalt" kommer af det latinske ord digitalis, og let oversat betyder det - noget der kan tælles. Når noget er digitalt betyder det at det er skrevet i et sprog, som en computer kan forstå. I dag kan en computer kun forstå to ting, nemlig tallene 0 og 1. Det lyder ikke af meget, men bare der er nok 0'er og 1'ere i forskellige kombinationer som eks. 000010000 eller 010011010, er der uanede muligheder for hvad de 2 tal kan beskrive. Men hvordan kan kameraet tælle sig frem til farvenuancerne i en solopgang. Det sker ved at det digitale kamera inddeler motivet (eks. solopgangen) i en masse små felter, som kaldes pixels. Disse små pixels (felter) samles i grupper, der tilsammen måler på henholdsvis rød, grøn og blå (RGB), og tilsammen kan de danne alle regnbuens farver samt sort og hvid. Når billedet tages analyserer kameraets billeddannende elektronik, pixelgruppe for pixelgruppe, blandingsforholdet mellem de tre grundfarver rød, grøn og blå (RGB). Straks efter billedet er taget, har det digitale kamera foretaget en registrering af farverne overalt på billedfladen, og kan derfor gendanne motivet i form af et digitalt billede. Fordi at billedet er defineret digitalt, kan det kopieres til andre computere, cd'er osv., uden kvalitetstab.

MP
MP står for megapixels. M står for million og P står for pixels.
Står der MP8, betyder det at kameraet har 8 millioner pixels.
Står der MP4 betyder at kameraet har 4 millioner pixels osv.
Et digitalt billede er opbygget af en mængde små farvede punkter som kaldes pixels (læs ovenfor hvordan et billede dannes via pixels).
Jo flere pixels kameraet har til rådighed for at gengive eks. en råbuk, desto mere detaljeret bliver billedet af råbukken, og desto skarpere vil menneskets øje opfatte billedet. Man taler i den forbindelse om kameraets opløsning, altså hvor mange pixels kameraet inddeler (eller opløser) billedet i. Jo højere opløsning / flere pixels, des bedre detalje- og farvegengivelse og derved også en bedre billedkvalitet.
Nogle tror at hvis to kameraer har den samme pixels/opløsning, kommer der også den samme billedkvalitet ud i den sidste ende. Men dette er ikke korrekt, da andre faktorer også spiller ind. Der kan være stor forskel på kvaliteten og ikke mindst størrelsen på den CCD eller CMOS sensor, der rummer de mange pixels. Hvis sensoren rent fysisk er større og opløsningen den samme, vil hver pixels være større, hvilket som regel gived bedre billeder. Linsen (det korekte ord er objektivet) spiller en stor rolle i hele dette spil. Et dårligt objektiv, som primært er placeret i de billige vildt- og overvågningskameraer, magter ikke at lave den helt fine detaljegengivelse, og så kan kameraets elektronik være nok så fremragende, uden at det færdige billede bliver bedre af den grund. Derfor kan man opleve at et kamera med eks. MP4 kan levere bedre og skarpere billeder end et med MP5. Dette skyldes som regel et "dårligere" objektiv i det kamera med MP5.
Når al denne tekniske snak om Megapixels er overstået, skal man vide at man kun har brug for rigtig mange pixels, hvis man vil forstørre sit billede op i eks. plakat-størrelse. Og hvem har egentlig behov for dette i forbindelse med et vildt- eller overvågningskamera..? Et godt vildt- eller overvågningskamera, opbygget af de rigtige kvalitetsenheder, fremstillet af en seriøs producent, vil med kun 4 Megapixels kunne levere billeder, som uden problemer kan forstørres op i A4 størrelse. 

Reaktionstid / Optagehastighed
Reaktionstiden er den tidsperiode der går fra vildt- eller overvågningskameraet opfatter/registrerer en bevægelse, til kameraet aktiveres og tager billeder eller starter videooptagelser.
Der er meget stor forskel på billederne, afhængig af om vildt- eller overvågningskameraet har en reaktionstid på kun 0,7 sekunder eller 3,5 sekunder.
Ved en langsom (læs lang) realtionstid er det svært at få "fanget" og optaget billeder eller videooptagelser, af dyr eller mennesker som i søgefeltet bevæger sig fra højre til venstre eller omvendt, uden at stoppe op midtvejs. Begæger et dyr sig eks. fra højre mod venste i søgefeltet, på en afstand af 12 meter fra vildt- eller overvågningskameraet, vil dyret kunne bevæge sig i 3,5 sekunder før kameraet registrerer bevægelsen, vel og mærke hvis kameraet har en reaktionstid på 3,5 sek. Kameraet skal nok få taget et billede af dyret afhængig af dyrets hastighed. Men hvis dyret passerer kameraet på eks. 2-3 meters afstand, i hastigt tempo, er det ikke sikkert at kameraet når at registrere bevægelsen, og måske først tager billedet efter dyret er trådt ud af søgefeltet. Resultatet bliver et tomt billede, eller et billede hvor du kun kan se bagenden af dyret, hvilket er ret upraktisk hvis man gerne vil se opsatsen på bukken, eller bruge kameraet som overvågningskamera i.f.m. tyverisikring. 
Hvis du kun skal bruge billeder til at overvåge et foderhus, har reaktionstiden ikke den store praktiske betydning, da dyrene som regel vil stå stille ved foderhuset, og man derved nok skal få rigeligt med billeder af dyrene, selv med et kamera med lang reaktionstid.
Hvis du vil have dit vildtkamera til at tage billeder eller video af dyr som krydser en veksel eller skovspor, er det vigtigt at kameraets reaktionstid er så lille/kort som muligt, for at kameraet kan nå at "fange" dyret i søgeren.
Ved tyverisikrings-opgaver hvor man bruger kameaet til overvågning af et område, kan jeg kun anbefale at man kun køber overvågningskameraer med en reaktionstid på under 1 sekund. 
Når man vurderer reaktionstid / optagehastighed, skal man huske at tage kameraets sensorvinkel / overvågningsområde med i sin betragtning.

Sensorvinkel 
Nogle vil også kalde det overvågningsområdet. Jo større vinkel (sensorvinkel) kameraet har, jo større chancer har man for at få billeder eller videooptagelser af et objekt, som diagonalt bevæger sig hurtigt fra eks. højre mod venstre - tæt på kameraet.  
Et vildt- eller overvågningskamera som kun har en sensorvinkel på 40 grader, har selvsagt et betydeligt mindre "synsfelt" end et kamera med en sensorvinkel på eks. 82 grader.
På billedet til højre ses tydeligt et vildtkamera med en stor sensorvinkel (illustreret med den hvide vinkel). Den gule vinkel illustrerer en lille sensorvinkel. Med den lille sensorvinkel havde vildtkameraet ikke taget et billede af dyret endnu, da dyret endnu ikke er kommet ind i sensorvinklen. Når man vurderer sensorvinkel / overvågningsområde, skal man huske at tage kameraets reaktionstid / optagehastighed med i sin betragtning.

Sensor rækkevidde
Sensorens rækkevidde har direkte indvirkning på, hvor langt væk et vildt- eller overvågningskamera kan registrere en bevægelse. Dette betyder også at jo kortere rækkevidde sensoren har, jo tættere skal dyr eller mennesker være på kameraet, før kameraet taget billeder eller starter videooptagelse. Modsat kan et kamera med en lang sensor rækkevidde, tage billeder eller starte videooptagelse på objektiver som befinder sig betydeligt længere væk fra kameraet. Hvor meget dit vildt- eller overvågningskameras sensors rækkevidde skal være, er afhængig af hvad det er du skal overvåge. De fleste vildt- og overvågningskameraer har en sensor rækkevidde på 14-18 meter meter. De færreste når over 25 meter. Covert Special Ops Code Black og Covert Code Black har en sensor rækkevidde på hele 44 meter.
Når man taler om rækkevidde, er man også nødt til at læse om hvilke muligheder man ydermere får med et vildt- eller overvågningsmuligheder med Timelaps. 

Timelaps
Timelaps er en genial opfindelse, hvilket betyder at du kan benytte dit vildt- eller overvågningskamera til opgaver som tidligere ikke var muligt.   Kort fortalt kan du med Timelaps overvåge et stort område udenfor kameraets normale sensorområde (så langt øjet rækker og selvfølgelig afhængig af kameraets tekniske formåen). Hvis man ikke kan få gratis software til det vildt- eller overvågningskamera man køber, er Timelaps stort set ubrugeligt (læs mere nedenfor).Man kan altid vælge om Timelapsfunktionen skal være aktiveret eller deaktiveret på kameraet. Er Timelaps deaktiveret virker kameraet som et almindeligt vildtkamera. Er Timelaps aktiveret, skal man huske at indtille hvornår kameraets Timelaps skal tage billeder, uafhængigt af sensoren.
Har du sat Timelaps til at tage et billede eks. hvert 5. minut, vil kameraet tage et billede hvert 5. minut. Kommer der et dyr eller menneske ind i sensorområdet indenfor de forud indstillede 5 minutter på Timelapsen, vil kameraet også tage dette billede.
Dvs. at Timelaps kører uafhængigt at kameraets øvrige funktioner.Flere vildt- og overvågningskameraer fremstilles i dag med Timelaps, men de vildt- og overvågningskameraerne som Jagtoasen.com sælger (Covert Special Ops Code Black, Covert Code Black og Covert MP6) er de eneste i verden, hvor der også medfølger en gratis softvare til at sortere og holde styr på billeder taget med Timelaps. Nogle forhandlere vil sige at denne softvare ikke er nødvendig, men så læs lige videre. Hvis du har sat kameraets Timelaps til at tage et billede hvert 5. minut, vil kameraet tage 12 billeder i timen / 288 billeder i døgnet / 2.016 biller på en uge osv. I starten vil det altid være sjovt og spændende at gennemgå alle billederne fra dit vildtkamera, men tro mig, du bliver hurtigt træt, ja meget træt af denne tidskrævende sortering, og vil blive begejstret for den gratis softvare som følger med.
Hvis dit vildt- eller overvågningskamera på en uge har taget over 2.000 billeder, er du jo kun interesseret i de billeder, hvor der også er aktivitet på (læs dyr eller mennesker), og det er her at den gratis softvare gør dit arbejde. Den sorterer blandt alle billeder på SD kortet, så du får en fil med alle billeder med aktivitet på. De resterende "tomme" billeder kan du efterfølgende slette.
Den gratis softvare der medfølger dit vildt- eller overvågningskamera med Timelaps, virker på følgende måde. Du indsætter dit SD kort i din computer, og det i forvejen installerede softvareprogram starter op. Her ser du et tomt billede fra kameraet, men opdelt i rigtig mange felter. Felterne er hele synsfeltet for kameraet, og derfor også områder som ligger eks. 100 meter væk fra kameraets placering. I det område på skærmen (med de mange felter) hvor du er interesseret i aktivitet, skriver du et tal mellem 1 og 9 (prioritering af forandring i feltet). Jeg skriver normalt tallet 7, for skriver jeg 9, vil jeg også få billeder med hvor solen har påvirket lyset i billedet. Når jeg har skrevet et tal ind i hvert af de felter jeg ønsker at se dyr eller mennesker på, klikker jeg på GO, og programmet vil i løbet af få sekunder gennemgå alle billederne taget med Timelaps (4.000 biller i minuttet). Programmet danner en fil til dig, med alle de billeder med aktivitet på, udfra de områder du har valgt at være interesseret i. De resterende "tomme" billeder kan du herefter slette.
Timelapsfunktionen virker kun i Fotomode ved optagelse af billeder og ikke i Videomode. På nuværende tidspunkt kan man kun bruge den af Covert udleverede softvare til Timelaps på sin PC brugere, men inden længe kommer den også til Mac brugere.

Flash
Også kendt som blitz, som vi kender fra gamle kameraer. Erfaringerne med flash/blitz er forskellige alt efter hvem man spørger. Mine erfaringer med flash/blitz er, at dyrene i starten reagerer kraftigt på dem, dvs. bliver bange og flygter. Men efter nogle dage vænnes dyrene til det, og reagerer ikke så kraftigt på flash/blitz mere. Mine erfaringer med flash/blitz er at de unge dyr sagtens kan vænne sig til til det, men ældre forsigtige bukke undgår dem. Vildsvin som af natur er meget forsigtige, er ikke heller ikke glade for flash/blitz. Jeg er blevet vist billeder af råvildt som ikke reagerer på flash/blitz, så man kan ikke generalisere og sige at flash/blitz skræmmer alle dyrene væk. Jeg vil dog stadig påstå, at skal man have billeder af ældre forsigtige bukke, skal man ikke bruge flash/blitz. Der er ingen tvivl om at et højt jagttryk og jævnlige forstyrrelser på jagtreviret, er med til at gøre dyrene mere skræmte, hvorfor dyrene på et revir med højt jagttryk, generelt vil reagere kraftigere på flash/blitz, end dyr på et revir med knap så højt et jagttryk.
Diskusionen om man skal have flash/blitz eller IR (infrarødt lys) er snart overflødig, da de fleste vildt- og overvågningskameraer der fremstilles i dag er med IR. Hvis man bruger sit overvågningskamera i.f.m. tyverisikring er flash/blitz ubrugeligt. Her skal bruges totalt usynligt IR.

web covert code blackIR dioder, antal, synlige, usynlige
IR-lys står for infrarødt lys. Et IR-lys er et lys der udsendes i et højere frekvensområde end den del af lysspektret, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte. Det betyder kort fortalt, at IR-lys er svært eller umuligt at se for de personer, der grå forbi dit vildt- eller overvågningskamera med IR, mens kameraerne til gengæld udnytter lyset til fulde. IR lampens lys begrænses af et filter, der frasorterer lyset under en given frekvens. Det er med andre ord selve filtret, der bestemmer IR-diodens "usynlighed" kvaliteter. Kvaliteten af IR dioderne kan også svinge meget fra kamera til kamera, hvilket mange afspejles i prisen på kameret.
Filterne opdeles normalt i 3 modeller: - 730nm - giver et klart rødt skær, svarende til et trafiksignal. - 830nm - giver et lille svagt skær, mens - 940nm - kun kan ses på en afstand af 4 meter (også kaldet Low Glow). Covert Special Ops Code Black og Covert Code Black er som de eneste vildtkameraer i verden påført et yderligere filter, så det kommer helt op på - 1020nm -, hvilket er helt usynligt for det menneskelige øje, samtidig med at IR rækkevidden når helt ud til 34 meter. 
Jo højere filter, desto mindre synligt er lyset. Til gengæld reduceres effekten af lyset overfor kameraet tilsvarende, hvorfor det er vigtigt at der er mange IR-dioder i et vildt- eller overvågningskamera.
Hvis du kun skal bruge dit vildt- og overvågningskamera til overvågning af vildtet ved en foderplads, foderhus eller på en veksel, kan du godt bruge Low Glow IR dioder, som giver et behersket dæmpet lys i dioderne ved aktivering af IR lyset. Men hvis du vil bruge dit vildt- og overvågningskamera i.f.m. tyverisikring, er det et must at dit IR-lys er helt usynligt for mennesker, ligesom der skal være mange IR-dioder, for at kunne oplyse et meget stort område foran kameraet når det aktiveres. 

Batterier
Et vildt- eller overvågningskamera fungerer ikke uden strøm, hvorfor der benyttes batterier til at give denne strøm. De fleste kameraer bruger AA batterier, men andre batterietyper bruges også. Nikkel Metal Hydride (NiMH) genopladelige og Alkaline og Litium batterier, kan alle bruges i vores kameraer fra Covert.
Indenfor batterimærker er der også stor forskel på priserne, og de billigste batterier er som hovedregel også dem der holder strøm i kortest tid. Ligesom så meget andet, hænger pris og kvalitet også sammen, når man taler om batterier. I alle de år jeg har brugt vildt- og overvågningskameraer, har det evige problem været holdbarheden af de isatte batterier, specielt når det bliver koldt i vejret. I de kolde vintermåneder og frostvejr, falder holdbarheden markant hos samtlige batterityper. Kulde er noget af det værste for batterierne, hvilket de fleste også har oplevet med deres ældre bil, som har svært ved at kunne trække motoren rundt efter en nat med 15 graders frost.
Jo flere billeder kameraet tager, jo flere gange kameraet skal aktivere IR dioderne (lys om natten) og jo flere IR dioder kameraet er fyldt med, jo mere strøm skal der til at få det hele til at virke optimalt. Til nogle kameraer kan man få ekstraudstyr som solceller, eller mulighed for tilslutning af et eksternt batteri, alt sammen for at kompentsere for nogle kameraers store forbrug af strøm - og derved også en dårlig batterilevetid.
Du skal regne med at batterierne i kameraet kan holde mellem 3 og 8 måneder, afhængig af hvilket kamera man taler om. Lad være med at købe de billigste batterier på markedet, og sikrer sig at man altid har mindst et sæt ekstra batterier klar til kameraet, da man altid løber tør for strøm, på de mest ubelejlige tidspunkter. 

Video opløsning
Videoopløsningen skal være 640x480 i dit nye vildtkamera. 

Billedopløsning
Uanset hvor gode og skarpe billeder vildt- og overvågningskameraet tager, spiller vejret en stor rolle. I regnvejr, dis eller tåge kommer selv det bedste kamera til kort. Specielt i tåget og diset vejr, er det næsten umuligt at se noget på billederne - uanset den normale billedkvalitet.
Billedopløsningen på dit vildt- og overvågningskamera skal være så stor som muligt. Jo højere billedopløsning, desto skarpere billeder kan man generelt sige. Dette hænger bla. sammen med hvor mange MP (megapixels) kameraet har. Læs om MP her på siden.

web special ops code blackMMS
MMS er en forkortelse for Multimedia Messaging Service, betyder at man kan sende og modtage beskeder som indeholder tekst, billeder, video og lydklip. De fleste vildt- og overvågningskameraer som sælges i dag som kan overføre data trådløst, sender billederne som SMS. Når billederne bliver sendt som SMS, er det begrænset hvor mange data som kan overføres, hvilket har indflydelse på kvaliteten af de billeder som bliver overført som SMS. Den bedste overførsel af trådløse billeder, fås hvis kameraet kan sende trådløse billeder via Mobilt Interne / GPRS. Husk på at kameraet altid vil gemme billederne på SD kortet i den højeste opløsning, hvis det er indstillet til det.

Mobilt Internet / GPRS
Mobilt Internet eller også kaldet GPRS, som står for General Packet Radio Services, er en måde at sende billeder via trådløs dataoverførsel. Når du sender billederne via GPRS, har du mulighed for at få tilsendt billeder i en fantastisk opløsning. Sendes billederne via GPRS, er det meningen at du kun skal modtage billeder på din mail. Det kan godt lade sig gøre at modtage GPRS billederne på din mobiltelefon, ved en speciel opsætning.

Hukommelseskort
I dit vildt- og overvågningskamera skal der bruges et hukommelseskort. Hukommelseskortet bruges til at lagre de billeder- eller videooptagelser som kameraet tager. Brug den type hukommelseskort som sælgeren af kameraet anbefaler, da nogle vildt- og overvågningskameraer fungerer bedre med et bestemt kort, fremfor et andet. Skulle der mod forventning senere opstå problemer med kameraet, er det altid bedst hvis man har brugt de hukommelseskort som sælgeren af kameraet anbefalede. De fleste vildt- og overvågningskameraer kan indeholde hukommelseskort op til 8GB, andre optil 16GB eller 32GB. Jeg vil klart anbefale at man har 2 hukommelseskort til hvert kamera. Hvis man har 2 hukommelseskort til kameraet, er det dejlig nemt at udtage det ene hukommelseskort, og isætte et nyt tomt kort, og efterfølgende tage hukommelseskortet med billeder eller videooptagelser med hjem til computeren, mens kameraet i skoven stadig er aktivt.

Lydoptagelse (ved video)
Nogle vildt- og overvågningskameraer kan optage lydfiler mens der optages videosekvenser. En "smart" finesse som jeg ikke kan se hvor man lige kan bruge det. 

Dato, klokkeslet, månefaser, temperatur
På dit vildt- og overvågningskamera skal man kunne se dato og klokkeslet, som vises i bunden af hvert billede eller i.f.m. afspilningen af en videooptagelse. Månefaser er vigtige at have såfremt vildtkameraet skal bruges til overvågning af vildsin. På den måde kan man registrere hvordan månefasen hat været, udfra billeder af vildtsvin fra vildtkameraet. Ved denne måde ved du hvornår vildsvinene vil besøge foderpladsen - udfra billeder af vildsvin og de registrerede månefaser. Temperatur o.lign. er jo meget "nice", men absolut ikke et must. 

Overwrite
Overwrite betyder at når SD kortet er fyldt, begynder kameraet at optage nye billeder oven på de gamle. Dvs. at de billeder der er taget først, slettes og erstattes af et nyt billede. Overwrite anbefales kun at benyttes ved overvågning i.f.m. tyverisikring.

Laser til indstilling
En laserstråle til indstilling af centrum i dit søgefelt, findes på flere vildt- og overvågningskameraer i dag. Ved opsætningen af kameraet aktiverer man laserstålen, hvorefter man kan se (hvis man kan se og følge laserstrålen, hvilket er svært i dagslys) hvor søgerens centrum er placeret, hvilket på det færdige billede, gerne skulle udgøre midten af billedet.

Sensor indstilling
Indstilling ved sensorbevægelse er en god ting. Efter du har opsat kameraet hvor du ønsker dette, kan du evt. sætte kameraet på Setup. Herefter aktiveres sensoren og du kan bevæge dig rundt foran kameraet. Hver gang kameraet registrerer din bevægelse, vil en lille lampe på forsiden af kameraet blinke. På denne måde kan du teste hvor kameraet vil "fange" en evt. bevægelse. Vær opmærksom på at du er betydelig højere end de fleste dyr, hvorfor du bliver nødt til at gøre dig mindre foran kameraet, for at sikre at kameraet nu også fanger bevægelser i rævehøjden. Efter at jeg har kravlet rundt foran alle mine vildtkameraer gennem mange år, bruger jeg nu én af mine hunde til denne test. Jeg tager en håndfuld hundegodbider og og spreder ud foran kameraet, præcist der hvor jeg vil tjekke om kameraet "fanger" dyrene. Herefter står jeg stille og kigger på hunden og kameraet, og kan på denne måde se på den lille lampe på kameraet, hvornår sensoren opfanger hundens bevægelser.

Sensor instilling
En anden måde man kan indtille vildt- og overvågningskameraet på er, hvis man kan aktivere kameraets sensor i test-mode, uden at kameraet tager billeder. I stedet for at tage billeder, blinker en eller flere dioder når man kommer til det punkt hvor sensoren aktiveres, og kameraet normalt ville tage et billede, eller starte en videooptagelse. På denne måde kan man opsætte sit kamera hvor man mener det er godt, sætte det på test-mode, og så efterfølgende bevæge sig rundt foran kameraet, og se hvornår sensoren aktiveres og nornalt ville tage billeder, eller starte en videooptagelse, afhængig af hvad du har programeret kameraet til. 

Sensor
Sensoren i vildt- og overvågningskameraerne reagerer på bevægelse og varmeforskelle. Når kameraet registrerer en bevægelse eller udsving i varmeforholdende, tager kameraet billeder eller starter videooptagelse.

Justerbar sensor følsomhed
Man kan normalt justere følsomheden for sensoren mellem Høj, Middel eller Lav. Jeg har den altid stående på Høj, da jeg hellere vil have for mange billeder, end for lidt. Med Timelaps er det lige meget hvor mange billeder der er, da softvaren bare kan sortere billederne for mig (se Timelapse). Vær altid opmærksom på højt græs eller grene fra buske/træer, som hænger ned umiddelbart foran kameraet. Hvis kameraets sensors følsomhed står på Høj, og der samtidig er grene eller højt græs umiddelbart foran kameraet, vil det tage rigtig mange billeder af ingenting, da kameraerts sensor vil reagere hver gang det høje græs eller en gren umiddelbart foran kameraet, bevæger sig i vinden. Da sensoren også reagerer på varmeforskelle, vil solens varmepåvirkning også påvirke sensoren, specielt hvis sensorens indtsilling er sat til Høj. Dette kommer specielt til udtryk hvis det en dag veksler meget mellem sol og skygge på det samme sted.

Antal foto pr. aktivering
På nogle vildt- og overvågningskameraer kan man indstille det til at tage 1, 2 eller 3 billeder hurtigt efter hinanden, hver gang sensoren bliver aktiveret. Jeg foretrækker normalt at lade kameraet tage 3 billeder ved hver aktivering. På den måde er jeg sikker på at kameraet får taget mange billeder, og derved er der også flere chancer for at jeg eks. får et billede af bukken, hvor jeg bedst kan betragte hans opsats. Hvis man har et vildt- og overvågningskamera som sender billederne via MMS eller Mobilt Internet / GPRS, vil det altid kun være det første billede af de 3 hurtige billeder ved aktiveringen af sensoren, som sendes til mobiltelefon og / eller emailen. Men alle 3 billeder lagres op det hukommelseskort som sidder i kameraet. 

Forsinkelse / Delay
Forsinkelse efter hver aktivering, betyder hvor lang tid vildt- og overvågningskameraet skal "sove" efter det har været aktiveret. Indstiller du denne forsinkelse / delay til eks. 5 minutter, betyder det at efter kameraet har været aktiveret, og taget ét billede eller optaget en videooptagelse, vil der gå 5 minutter før sensoren igen reagerer på et dyr eller menneske som kommer ind i søgefeltet. Dvs. hvis der 2 minutter efter den sidste aktivering kommer et dyr eller menneske ind foran kameraet, vil det ikke tage billeder, eller starte en videooptagelse, da kameraet jo er sat til at "sove" i 5 minutter. Jeg plejer at indstille forsinkelse / delay til 20 sekunder. På den måde mister jeg ikke mange optagelser. Jeg vil nemlig helere have for mange billeder - end for lidt.
Hvis du vil bruge dit vildt- og overvågningskamera i.f.m. tyverisikring (MMS), skal du indstille forsinkelse / delay på så lavt tidsinterval som muligt. Det tager ca. 45 sekunder fra billedet er taget, lagret på SD kortet, og sendt til din mobil og/eller mail, hvorfor jeg indstiller Delay tiden på 45 sekunder på MMS kameraerne. Hvis du evt. sætter Delay tiden til 15 sekunder på MMS kameraet, vil kameraet ikke optage et nyt billede, før det tagede billede er sendt til din mobil /mail, hvilket tager ca. 45 sekunder. Først herefter er kameraet klar til at tage et nyt billede.

Support
Når man køber et vildt- eller overvågningskamera, kræver det at man har lidt viden om hvordan man indstiller kameraet korrekt. Eller i det mindste viser en smule interesse for den tekniske del, da et vildtkamera i dag er langt mere kompliceret end tidligere.
Hvis man ikke har den mindste tekniske viden om vildt- og overvågningskameraer, er det tvingende nødvendigt at man i.f.m. købet er sikret en support-aftale. Vel og mærke en support-aftale man kan bruge til noget. Mange køber blot et vildt- eller overvågningskamera hos en tilfældig forhandler på internettet eller i en butik, uden at sikre sig at sælgerne også kan yde den tekniske support som mange gange er nødvendig.

Yderligere forklaring om TEKNISKE FORKLARINGER fra distrubitøren 4Recin.